- Gratis RSV-vaccination til gravide med vaccinen Abrysvo® fra 1. oktober 2025 til og med januar 2026.
- Vaccination anbefales i graviditetsuge 32 ved den tredje graviditetsundersøgelse hos egen læge
- Der anbefales mindst to ugers interval mellem kighoste- og RSV-vaccination.
- RSV-vaccine kan gives samtidig med influenzavaccinen
Formålet er at beskytte det nyfødte barn i de første levemåneder, hvor risikoen for alvorlig sygdom er størst.
Gravide med flerfoldsgraviditeter og andre gravide med risiko for at føde for tidligt, kan tilbydes vaccination tidligere end ved tredje graviditetsundersøgelse, dog tidligst fra 24 fulde uger (24+0), hvor vaccinen er godkendt fra.
Der indføres i efteråret 2025 desuden et catch-up program til gravide, der har passeret graviditetsuge 32, når tilbuddet træder i kraft. Det omfatter kvinder til og med graviditetsuge 36 (35+6).