Vi følger de senest opdaterede retningslinier fra Statens Seruminstitut og WHO i forbindelse med rejser og ophold i udlandet.
Honorar i forbindelse med rejsevaccine er ikke dækket af sygesikringen. Du skal således selv betale. Du kan se priserne her
Ved første kontakt til klinikken i forbindelse med rejse, har vi brug for at vide nedennævnte:
-Antal personer voksne/børn, som skal rejse.
-Rejsemål: land, hvilken del af landet, man skal opholde sig i, ved rundrejse opgives rejserute, rækkefølge af opholdssteder.
-Rejsens karakter: Hotel, primitivt ophold hos lokal befolkning, på egen hånd med rygsæk.
-Rejsens varighed angivet ved afrejsedato og hjemkomstdato.
-Tidligere vaccinationer, hvis vi ikke har dem i forvejen.
-Evt. bivirkninger ved tidligere vaccinationer.
Herefter vil lægerne foreslå et vaccinationsprogram efter gældende anbefalinger samt en pris for dette.
Såfremt der ydes telefonisk rådgivning, og du efterfølgende ikke har behov for konsultation/vaccination, opkræves administrationsgebyr for telefonisk rådgivning. Hvis du vælger ikke at blive vaccineret her efter rådgivning, opkræves privathonorar for rådgivningen.