Er du i behandling med afhængighedsskabende medicin, skal du ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed komme til en årlig kontrol hos din læge. Dette er en selvstændig konsultation og skal ikke kombineres med andre konsultationer.
Styrelsen for Patientsikkerhed har over for praktiserende læger indskærpet, at ordination af den type medicin skal foregå ved personlig konsultation, og at patient og sygeplejerske/læge dermed har mulighed for at diskutere behandlingen og herunder risikoen for afhængighed af disse lægemidler. Om muligt skal der lægges en udtrapningsplan.
Patienter der ønsker fornyelse af afhængighedsskabende medicin skal personligt henvende sig i reception og medbringe sundhedskortet.