Gratis mæslingevaccine til voksne

Voksne, der ikke allerede er vaccineret eller har haft mæslinger, kan blive gratis vaccineret hos praktiserende læge eller på en privat vaccinationsklinik.Opfylder man betingelserne, vil man få én MFR-vaccine, som udover at beskytte mod mæslinger også beskytter mod fåresyge og røde hunde.Der er ingen risiko ved at blive MFR-vaccineret, selvom man skulle have haft fåresyge og/eller røde hunde. Hvis man allerede er immun mod den ene eller begge sygdomme, vil de antistoffer man allerede har i kroppen blot neutralisere denne del af vaccinen.Tilbuddet er især relevant for yngre voksne op til omkring 45-årsalderen, som ikke er blevet vaccineret som børn, og som heller ikke har haft sygdommen, da sygdommen har været sjælden i det meste af deres levetid. Denne gruppe risikerer at blive smittet ved rejser til lande både i og udenfor Europa, hvor mæslinger forekommer langt hyppigere end i Danmark. De risikerer desuden at bringe smitte med tilbage til Danmark. Aktuelt er der flere tilfælde i og omkring Aarhus med smitte.

https://www.ssi.dk/vaccinationer/risikogrupper/gratis-maeslingevacc-til-voksne?fbclid=IwAR3ndUTqG9irAWWVmEY0SVy_WfcqIjOY6xPtNMx_yYzz7FqsXPHSo1G5q10